Forløb angående B - kørekort

Du kan starte med at tage kørekort 3 mdr. før du fylder 18 år, såfremt du også har adresse  i Danmark. Den 1 juli 1999, trådte færdselsstyrelsens nye krav i kraft. Derfor er der nu et minimumskrav af teori- og kørelektioner, som skal være gennemgået, før du kan få kørekort. Dette krav er løbende blevet  kærpet således, at kravet nu som minimum er:

29 teorilektioner á 45 min.
24 kørelektioner á 45 min.

Af kørelektionerne skal der bruges:
4 på manøvrebane
16 i trafikken
4 på køreteknisk anlæg

Alt dette skal fordeles over minimum 14 undervisningsdage. Desuden er der pr. 1/10-06 krav om et færdselsrelateret førstehjælpskursus

I et forsøg på at optimere kørekortuddannelsen, vedtog Folketinget 1. juli 2012, på baggrund af forskellige eksperters udtalelser, at teoriundervisningen skulle gøres mundtlig, foretaget af en kørelærer, i stedet for på PC, med kørerlæreren til stede.

Dette medfører naturligvis et mindre fleksibelt forløb, til gengæld er der endnu større mulighed for at få forklaret de enkelte dele af kørelæreren, stille spørgsmål, samt debattere teorien i større grupper.

Teorien er stadig kun en del af det integrerede forløb, når man tager kørekort. Man veksler stadig mellem den teoretiske og praktiske undervisning, som førhen.

Teorien strækker sig over 9 aftener. Fra 17:30 til  20:00

( dog teori 1 og 9 til 20:30)

Det er ifølge loven kun muligt at tage én teorigang om dagen. Skulle du have behov for at tage noget af teorien flere gange, har du ubegrænset adgang. Hver mandag fra kl. 17:30 starter vi nye hold op. På denne måde har du mulighed for at påbegynde dit forløb, når det passer dig. læs mere.Vores undervisning foregår i lyse og helt nyistandsatte lokaler, hvor du på hold modtager fælles undervisning, med andre elever, der er nået lige så langt som dig. Du kan holde ugers pause hvis du skal ud at rejse eller har en meget vigtig eksamens opgave i skolen.

Eller du kan vælge at gennemføre på et "lynhold"

Du er velkommen til eventuelt at deltage i vores "info aften"

Vi har åbent hver mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 17:00 til 19:00

 

 Manøvrebane

 

Din køreundervisning starter på manøvrebanen (lovpligtigt 4 lektioner)

 

Manøvrebanen er en lukket øvelsesplads, hvor der max. må være 3 elever af gangen på banen.

Efter kort introduktion af bilen og banen får du lov til at køre bilen på egen hånd med instruktion via radio fra kørelæreren.

 

Du skal lære den grundlæggende betjening af bilen, bl.a.:

 

     korrekt indstilling af sæde, rat og spejle

     betjening af pedaler og gear

     korrekt igangsætning og standsning

     parkering i bås forlæns og baglæns

     forlæns og baglæns slalom     

     parallelparkering og tre-punkts-vending

Alt sammen noget, der skal gøre dig i stand til at betjene bilen med den nødvendige vejledning, ude i trafikken.

 

Skolevogn

Kørsel på vej starter på en god, bred og lige vej, uden de store forhindringer

og fortsættes derefter med undervisning i kørsel på de fleste typer landevej,

efterfulgt af kørsel i by, på motorvej og motortrafikvej, samt kørsel i mørke.

 

Teoriprøve

Som regel vil der være lange ventetider til teoriprøven. Derfor skal du allerede til teori 3 aflevere lægeerklæring, kopi af sygesikringskort, førstehjælps kursus bevis og ansøgning om kørekort , så vi kan tilmelde dig i god tid til teoriprøven.

 

Du kan tidligst aflægge prøven 1 måned før du fylder 18 år. 

Til teoriprøven skal du medbringe pas, ansøgning om kørekort samt lektionsplan.

Teoriprøven afholdes af politiet og består af en lysbilledeserie, som skal besvares skriftligt.

Prøven starter med 2 prøvebilleder, der ikke tæller med. Efterfølgende er der 25 billeder.

Der er 2 til 4 spørgsmål til hvert billede. Alle spørgsmål skal besvares med enten JA eller NEJ.

Du skal have mindst 20 billeder helt rigtige, for at bestå.

Teoriprøven varer ca. 30 min og du får resultatet umiddelbart efter prøven.

Politiet kan afvise dig hvis dine papirer ikke er i orden.

Aflysning af berammede prøver skal ske senest kl. 12:00 tre hverdage før.

 

Glatbane

Undervisningen på det køretekniske anlæg har til formål, at give eleven et sådant kendskab til nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdende. Kørsel ud/ned over høj kant. Øvelsen er indført fordi det alt for ofte sker, at unge trafikanter der kører ned/ud over en høj rabatkant, vrider rattet for at komme op på vejen igen. De mister derved styringen og kommer med stor kraft over i modsatte side af vejen, hvor de ofte rammer noget, eller endnu værre nogen.

 

Opstillinger af forhindringer på den glatte bane, er fuldstændig identisk med opstillinger på den ru bane. Det betyder, at eleven selv skal bedømme, hvor stor en hastighed øvelserne kan gennemføres sikkert med.

 

Praktisk prøve

Du kan indstilles til den praktiske prøve, når teoriprøven er bestået, det lovpligtige undervisningsforløb er gennemgået og du i øvrigt har haft de kørelektioner, der passer til dit behov.

Du kan tidligst aflægge den praktiske prøve, den dag du fylder 18 år.

Du skal medbringe pas, ansøgning om kørekort samt lektionsplan til den praktiske prøve.

Den praktiske prøve afholdes af politiet i den skolevogn, som du har modtaget køreundervisning i. Der vil normalt kun være dig og den prøvesagkyndige i skolevognen.

Prøven starter med en teknisk gennemgang af skolevognen (lygter, dæk mv.)

Prøven har en varighed af ca. 25- 50 minutter, hvor du følger den prøvesagkyndiges anvisninger for ruten. 

 

Når du har bestået prøven udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort.

Derefter kan du lovligt køre bil.

 

Aflysning af berammede prøver skal ske senest kl. 12:00 tre hverdage før

 

 

 

Teori 1:(4x45min)

 

Første gang du møder op, vil du høre om følgende:

 

KBH TRAFIK –hvem er vi?

Undervisningens forløb

Dokumenter og papirer

Priser og betaling

Tidsfrister

Spørgsmål du selv måtte have

-og herefter, samme aften, vil du have mulighed for at starte på selve forløbet (teori 1).

 

 

 

Når du er færdig med Teori 1, skal både du og teorilæreren skrive under i lektionsplanen.

 

NB! Lektionsplanen skal medbringes HVER GANG du skal til teoretisk og praktisk undervisning, samt prøver.

 

Teorien strækker sig over 9 aftener. Det er ifølge loven kun muligt at tage én teorigang om dagen. Skulle du have behov for at tage noget af teorien flere gange, har du ubegrænset adgang.

 

Teori fungerer bedst i samspil med praktisk afprøvning. I lektionsplanen kan du se, i hvilken rækkefølge de forskellige teori- og praktiske undervisningsgange kommer. Rækkefølgen er lavet i forhold til de rammer, som loven har sat.

 

Allerede første aften, har du mulighed for at booke en manøvrebane.

 

 

 

Teori 2:(3x45 min)

 

For at afhjælpe de til tider lange ventetider på teoriprøver, er det en god idé allerede nu, at være i gang med at skaffe de dokumenter, som vi skal bruge. Bestil derfor tid hos din læge, så du kan få en lægeerklæring (husk et godkendt pasfoto til lægen), og book et førstehjælpskursus, såfremt du ikke allerede har det. Du har mulighed for at booke kurset på køreskolen.

 

Fik du ikke booket en manøvrebane den første teorigang, så skal du gøre det nu, på køreskolen.

 

 

 

Manøvrebane:(4x45 min)

 

Inden du kan komme videre med teori 3, skal du på manøvrebane. Husk også her at medbringe din lektionsplan i underskrevet stand. Husk endvidere at medbringe din ”ansøgning om kørekort” på manøvrebanen.

 

Husk, når du skal køre bil, at have fornuftigt fodtøj på (kondisko el. lign.)

 

Skulle du have behov for at aflyse din tid på manøvrebanen, skal dette ske senest 4 hverdage før, inden klokken 12:00

 

 

 

Teori 3:(3x45 min)

 

Efter manøvrebanen, er du klar til endnu en omgang teori. Du skal nu have styr på dine dokumenter;

 

Ansøgning om kørekort –underskrevet af underviseren på manøvrebanen.

Lægeerklæring (husk du ikke må åbne lægens kuvert)

Førstehjælpsbevis

Kopi af sygesikring

Udenlandske statsborgere skal medbringe opholdtilladelse eller en kopi af denne

Husk desuden, at du denne dag også skal medbringe 200,- til administrationsgebyr.

 

Denne dag får du også tildelt din kørelærer, som skal følge dig gennem resten af dit praktiske undervisningsforløb. Ring hurtigst muligt til din kørelærer og aftal første køretid (eventuelt flere tider). Skulle du på forhånd have et ønske om en bestemt kørelærer eller bil, så lad os vide det.

 

 

 

Teori 4:(3x45 min)

 

Det er nu tid til teori 4, inden du skal ud og køre på vej.

 

 

 

Skolevogn 1(2X45 min):

 

Som udgangspunkt starter og slutter køretimen på køreskolen, med mindre andet er aftalt mellem dig og din kørelærer.

 

Husk lektionsplanen, som også skal underskrives efter hver gang du har været ude og køre.

 

De 16 lovpligtige praktiske lektioner, køres af 8 gange á 2 lektioner og tager udgangspunkt i det du har haft om i teorilokalet. I de første 2 lektioner bliver der desuden lagt vægt på korrekt betjening af bilen. 

 

Aflysning af køretimer skal ske 2 hverdage før, inden klokken 12:00

 

 

 

Teori 5 (3X45 min):

 

Når du kommer til denne teori, vil din ansøgning om kørekort være blevet godkendt, og vi kan bestille en teoriprøve. Teoriprøven bliver afholdt af politiet. Du skal vælge, hvor du helst vil til teoriprøve henne; Køge eller Hillerød (prøve på individuelle PC), eller Valby (prøve på storskærm for flere elever).

 

Når du har bestilt din teoriprøve på en fastsat dato, kan du lettere planlægge det resterende teoriforløb.

 

Efter bestilling af teoriprøven får du en udskrift med betalingsoplysninger (betalingsdato og pris).

 

 

 

Skolevogn 2(2X45 min):

 

I forhold til skolevogn 1, vil der her være flere udfordringer.

 

 

 

Teori 6 (3X45 min):

 

Efter teori 6 skal du lave to aftaler med din kørelærer. Du skal nemlig køre to gange inden næste teori, og disse 4 lektioner, må ikke ligge samme dag.

 

Det er en god idé allerede nu, at begynde at læse op til teoriprøven. Anskaf eventuelt et eller flere af følgende materialer:

 

Teoribog

Teoribogen på DVD

”Trafikteori’s teoribog” (hæfte 1 og 2)

Div. CD-rom med teoriprøver

 

 

Skolevogn 3(2X45 min):

 

Her skal vi for alvor køre i sving og have gang i kørslen.

 

Husk, at du ikke skal til teori før du både har kørt skolevogn 3 OG 4.

 

 

 

Skolevogn 4(2X45 min):

 

Her vil vi køre rundt i det det område, som du sammen med din kørelærer forestiller dig at skulle til køreprøve i.

 

 

 

Teori 7 (3X45 min):

 

Efter to gange skolevogn skal du nu tilbage i teorilokalet. Er du ikke allerede gået i gang med at læse op til teoriprøven, anbefaler vi dig at gøre det nu.

 

 

 

Skolevogn 5(2X45 min):

 

Nu er du så tryg ved bilen, at vi skal ud i anderledes manøvrer på vejen. Vi skal blandt andet køre i rundkørsel og på motorvej.

 

 

 

Teori 8 (3X45 min):

 

Nu er det en god idé at benytte sig af muligheden for også at komme til repetitionsteori. Er der nogle områder, som du synes er svære i teorien, så få hjælp af teorilæreren til at finde det, som du skal gense på skærmen.

 

Husk at du nu skal køre to gange. Planlæg derfor begge køretider med din kørelærer.

 

 

 

Skolevogn 6(2X45 min):

 

Efter at have kørt på motorvej sidst, skal vi nu køre langsomt og lære at parkere.

 

 

 

Skolevogn 7(2X45 min):

 

Denne skolevogn køres en time efter solnedgang. Du har nu styr på bilens egenskaber og skal som det eneste nye arbejde med bilens lys.

 

Disse kørelektioner er de sidste inden teoriprøven. Husk derfor at medbringe din ansøgning om kørekort til denne undervisning, da din kørelærer skal skrive under på den.

 

 

 

Teori 9 (4X45 min):

 

Du er nu nået til sidste teorigang inden teoriprøven. Vi anbefaler at denne teori ligger senest en uge før den planlagte teoriprøve, så du har mulighed for at øve dig i de forskellige prøver og dermed lære spørgeteknikkerne at kende.

 

Husk at medbringe ansøgning om kørekort, så teorilæreren kan skrive under heri.

 

 

 

Teoriprøven:

 

3 gode råd til teoriprøven:

 

Mød velforberedt

Mød veludhvilet

Kom i god tid (gerne 20 minutter før prøvens start)

Du skal huske at medbringe ansøgning om kørekort og lektionsplanen. Husk at sikre dig, at du undervejs i forløbet har fået underskrevet alle de steder, hvor det er påkrævet –spørg eventuelt din kørelærer, hvis du er i tvivl. Medbring desuden gyldigt pas.

 

Aflysning af teoriprøven skal se senest 4 hverdage før, inden kl. 12:00

 

Skulle du mod forventning ikke bestå prøven, så kontakt køreskolen, så vi kan hjælpe dig bedst muligt med at bestå en ny prøve.

 

 

 

Skolevogn 8 (2X45 min):

 

Efter teoriprøven skal du forberede dig til den praktiske prøve. Vi kører i det område, som du, sammen med din kørelærer, nu har besluttet dig for at skulle til prøve i. Vi gennemgår desuden bilens teknik.

 

Sammen med din kørelærer finder du ud af, om du har behov for ekstra kørelektioner (end lovens mindstekrav på 16 lektioner), og i hvilket omfang. Afregning af disse ekstra lektioner sker også direkte med kørelæreren.

 

 

 

Glatbane:

 

Dette er den sidste lovpligtige kørsel, inden den praktiske prøve.

 

Husk at medbringe ansøgning om kørekort, samt lektionsplan på glatbanen.

 

Aflysning af glatbanen skal ske senest 8 dage før, inden klokken 12:00

 

 

 

Den praktiske prøve:

 

Denne dag mødes du med din kørelærer 1 time før den praktiske prøve. I mødes foran køreskolen, med mindre andet er aftalt. Herfra kører I sammen derhen, hvor prøven skal foregå. Inden prøvens start kører I lidt rundt, og gennemgår bilens teknik en sidste gang.

 

Den praktiske prøve afholdes af politiet. Vær opmærksom på, at politiet har mulighed for at starte prøven lidt tidligere. Politiet har endvidere bemyndigelse til, at ændre prøvens start- og slutsted.

 

Husk til den praktiske prøve:

 

Ansøgning om kørekort

Lektionsplan

Pas

Afregning til kørelæreren (950,-)

Aflysning af den praktiske prøve skal ske senest 4 hverdage før, inden kl. 12:00

 

Skulle du mod forventning ikke bestå denne prøve, snakker du og din kørelærer om, hvordan du bedst muligt kan bestå en ny prøve.

 

Vi gør opmærksom på, at for at kunne overholde princippet om integreret teori- og praksis undervisning skal undervisningsforløbet være sammenhængende. Der må derfor ikke være ophold i uddannelsen af længere varighed (mere

Din garanti til kørekort

Din garanti når du tager kørekort hos os
Vi er medlem af Dansk Kørelærer-Union
og er derfor tilsluttet ankenævn og garantifond

Gavekort

Skal én du holder af i gang med at tage kørekort?  Kom ind og besøg os eller ring for mere information og så laver vi et gavekort..

Opnå 500 kr. i rabat

Opnå 500 kr. i rabat pr person, hvis du starter sammen med to eller flere af dine venner. Kan ikke benyttes i kombination med andre tilbud

© Kbh Trafik - Gothersgade 159 * 1123 København K * Tlf.:33 91 94 95
Reg nr: 4180 Konto nr: 4230912556